Guide til Priser på mobilt bredbånd
Mobilt bredbånd giver dig ved hjælp af en USB-nøgle mulighed for at være på internettet, uanset hvor du er. Her på siden finder priser på mobilt bredbånd indhentet hos danske internetudbydere og får hjælp til at vælge den rigtige forbindelse for dig.
Mobilt bredbånd priser
Priserne er indhentet hos de udvalgte forhandlere den 27. januar 2012 For at gøre tabellen mere overskuelig har jeg afrundet priserne til nærmeste hele krone. Hastighederne er alle "op til", hvilket er det internetudbyderne normalt angiver på deres hjemmesider
Hjælp med at holde priserne opdateret
Jeg forsøger at opdatere priserne hver uge, men da det tager lang tid for mig at gennemgå dem, og har jeg ikke altid tid til at opdatere dem hver uge. Hvis du ser, at prisene har ændret sig, så vil det være en stor hjælp, hvis du vil skrive til mig, så vi kan få det rettet, så det er den rigtige pris, der står på siden.
Dækning på det mobile bredbånd
Den form for internetforbindelser, man normalt kalder "mobilt bredbånd", er baseret på en teknologi som hedder 3g.
Nedenfor er en liste over de 4 3g netværk, vi har i Danmark og link til en side, hvor du kan se, hvor god dækningen er, der hvor du bor.
- 3
- TDC
- Telia
- Telenor
Du kan også se dækningen i Mastedatabasen, hvor IT- og Telestyrelsen har en samlet database over alle 3g master i Danmark, samt de master, som der er planer om at opstille. Når du sæger i Maste Databasen, skal du vælge tjenestetypen "mobiltelefoni" og teknologien "UTMS" for at se 3g master.
Jeg vil anbefale, at du bruger de enkelte internetudbyderes egne dækningskort, da de er lavet på en måde, så det er nemt at finde ud af, hvordan dækningen er, der hvor du bor. Mastedatabasens primære formål er at finde master, og du skal derfor bruge lidt tid på at finde alle masterne i dit nærområde og opdele dem efter netværk, før du ved hvilket netværk, du bør vælge.
Kan jeg "genbruge" mit gamle 3g modem?
Hvis du har et gammelt modem, så bør du kigge efter et abonnement uden binding.
Grunden til, at de fleste abonnementer på mobilt bredbånd har 6 måneders binding er, at internetudbyderen giver dig et gratis modem eller sælger det til mindre, end de selv har betalt. Derfor dækker de deres tab med de penge, de tjener i løbet af de første 6 måneder, de har dig som kunde.
Hvad hvis der er dårlig dækning i mit område?
Der er mange, som ikke ved, at du har 14 dages fortrydelsesret, når du køber mobilt bredbånd over internettet.
Det vil sige, at du kan få pengene tilbage, hvis dit nye mobile bredbånd ikke lever op til dine forventninger, så længe det udstyr du har fået tilsendt er i samme stand, som du fik det (det er en god idé at gemme emballagen, selv om du i udgangspunktet bør kunne benytte dig af fortrydelsesretten uanset hvad).
Jeg kan ikke "garantere", at lige præcis den internetudbyder, du vælger, giver dig 14 dages fortrydelsesret, da jeg ikke er ekspert i forbrugerrettigheder, men ifølge den her artikel fra Forbrugerrådet er det ret svært at undgå at give dig 14 dages fortrydelsesret.
Jeg har også snakket med supporten hos et par forskellige internetudbydere og fik bekræftet, at du uden problemer kan bruge din fortrydelsesret hvis du køber mobilt bredbånd hos dem – også efter du har åbnet pakken og brugt internetforbindelsen.






