Leder du efter et alternativ til Skyline? Læs om mulighederne på vores søsterside: → Alternativer til Skyline

Mobilt bredbånd (3g) dækning

3g dækning i Danmark

Undersøg hvilke udbydere, der kan tilbyde dig ordentlig dækning og undgå at få en langsom og ustabil internetforbindelse.

Her på siden kan du se en oversigt over, hvilke internetudbydere der har mobilt bredbånd/trådløst internet dækning, der hvor du bor.

Mobilt bredbånd dækningskort

Ved at klikke på den enkelte internetudbyders navn på listen nedenfor, får du information om de enkelte udbyderes dækning, ligesom jeg linker til de enkelte udbyderes dækningskort.
Det er kun 3, TDC, Telia og Telenor, der har deres eget netværk. De øvrige "lejer" sig ind på et netværk, og jeg har listet dem under det netværk, de benytter sig af.

Jeg vil anbefale, at du undersøger dækningskortet fra den udbyder, du regner med at købe mobilt bredbånd hos, selvom de deler deres netværk med andre internetudbydere. På den måde er du helt sikker på, at det er det rigtige dækningskort, du ser.

Da internetudbyderne hele tiden udbygger deres netværk og ofte justerer deres priser, har jeg indsat links til internetudbydernes egne hjemmesider længere nede på siden. Jeg vil anbefale, at du bruger informationerne derfra, da du ikke kan være sikker på, at dem jeg har brugt her på siden stadig er korrekte.

Hvis du ser en fejl, så vil det være en stor hjælp, hvis du vil sende mig en email, så den kan blive rettet.

Mobilt bredbånd og 3g

Den teknologi, som bliver brugt til at levere mobilt bredbånd, bliver normalt kaldt 3g, og det er derfor den, jeg har valgt at fokusere på her på siden.

Der er andre måder at levere mobilt bredbånd på, men de er ikke særligt udbredte, og jeg mener ikke, at de er relevante for de fleste "normale mennesker", der bare skal bruge en god mobil bredbåndsforbindelse.

Den danske 3g dækning

Der er 4 internetudbydere, som har licens til at opstille 3g master i Danmark, og der kan være rigtig stor forskel på, hvilken dækning de har, der hvor du bor.

De 4 danske 3g netværk

De andre internetudbydere lejer sig ind på ét de 4 3g netværk, og på den måde har de mulighed for sælge mobilt bredbånd uden selv at opstille master.

Selvom mange af internetudbyderne altså bruger de samme 3g master, kan du komme ud for, at der er forskel på hastigheden og stabiliteten, da der er forskel på, hvilke modemer de sender til deres kunder, og naturligvis hvilke pakker de sælger.

Mobil bredbånd dækning hos udvalgte internetudbydere

Nedenfor er en række dækningskort taget fra de enkelte internetudbyderes hjemmesider.

3

I skrivende stund har 3 efter de flestes mening Danmarks bedste 3g dækning, og jeg forventer ikke, at de de bliver "overhalet" af en anden internetudbyder indenfor den nærmeste fremtid.

3 har brugt rigtig meget energi på at være foran de andre danske internetudbydere både indenfor hastighed og dækning. Det betyder dog også, at de har tendens til at være en lille smule dyrere end deres konkurrenter.

Se kort over 3g dækningen hos 3.

Du bør vælge 3 hvis...

Du vil have den bedste dækning for eksempel, fordi du bor på landet eller vil være sikker på, at du har de bedste muligheder for at tage dit mobile bredbånd med i tog, ferie eller et hvilket som helst andet sted.

3 kan også levere hurtigere mobilt bredbånd end de andre internetudbydere - efterhånden kan flere udbydere tilbyde meget høj fart, men hos 3 kan du på grund af dækningen oftere forvente, at hastigheden rent faktisk er hurtig.

Du skal være opmærksom på, at 3s mobile bredbånd koster lidt mere, end hvis du køber hos deres konkurrenter. Forskellen er for det meste på 20-40 kr. om måneden, hvilket efter min mening er godt givet ud, hvis det betyder, at du undgår frustrationer over en ustabil forbindelse. Men bruger du kun dit mobile bredbånd i et område, hvor andre leverandører kan leve op til samme hastighed, er der umiddelbart ingen grund til at vælge 3.

Gå til 3s hjemmeside

Oister

Oister er et lavprisselskab ejet af det samme firma, som ejer 3. De bruger derfor det samme 3g netværk til at udbyde mobilt bredbånd, hvilket betyder, at du kan få den samme gode dækning, som du får hos 3 - bare billigere.

Der er dog den hage, at Oister ikke sælger lige så hurtige forbindelse, ligesom der er mange goder hos 3, hvilket ikke er tilfældet hos Oister.

Oister dækingskort

Se dækningskortet på Oisters hjemmeside

Du bør vælge Oister hvis...

Du skal bruge en "normal internetforbindelse" og gerne vil have en god og sikker forbindelse, men ikke har brug for 3's fordele.

Oisters tilbud er skræddersyet, så det opfylder de krav, en normal gennemsnitsdansker stiller til sin internetforbindelse. Ved at skære alt det "overflødige" væk, kan Oister levere billigt mobilt bredbånd med rigtig god dækning, og hastigheden er også hurtig nok til langt de fleste behov.

Læs mere om Oisters tilbud på deres hjemmeside

TDC

TDC har hvad jeg anser som Danmarks næstbedste 3g dækning kun overgået af 3.

Efterhånden dækker TDC det meste af landet, men der er huller i deres dækning - primært i de tyndest befolkede områder i Jylland.

Som hos de andre 3g netværk kan du kun få de højeste hastigheder i byerne, men TDC leverer stadigvæk en hastighed på omkring 2 Mbit i mange relativt små byer. Og det er trods alt nok til de fleste.

TDC dækningskort

se kortet på TDCs hjemmeside.

Telmore

Telmore bruger TDCs 3g netværk, hvilket betyder, at de kan levere mobilt bredbånd til langt de fleste danskere.

Selvom Telmore giver dækning de fleste steder, så halter hastighederne dog en smule for dem, der bor på landet i Jylland, og de højeste hastigheder kan indtil videre kun opnås i de større byer.

Telmore dækningskort

se det på Telmores hjemmeside.

Fullrate

Da Fullrate bruger TDCs 3g netværk dækker de, langt de fleste steder bortset fra enkelte områder på landet.

Sammenlignet med de andre danske udbydere af mobilt bredbånd giver Fullrate en god dækning, med hastigheder der giver mulighed for normalt brug af din internetforbindelse i stort set alle byer. Hvis du bor i Jylland skal du dog være opmærksom på, at der er relativt store huller i dækningen når man kommer tilstrækkeligt langt ud på landet.

De højeste hastigheder er desværre kun tilgængelige i de større byer, så hvis du vil have en forbindelse, som er hurtigere end 2 Mbit vil jeg anbefale at du kigger nærmere på dækingen hos3, da de leverer højere hastigheder langt de fleste steder.

Fullrate dækningskort

se det på Fullrates hjemmeside.

M1

M1 giver god dækning langt de fleste steder i landet, da de bruger TDCs 3g netværk.

Dækningen er bedst er bedst på Sjælland og Fyn, hvor du kan få hastigheder på 2-3 Mbit de fleste steder. Selvom dækningen ikke er helt så god i Jylland, så er der dækning i langt de fleste byer, og du får som hovedregel først problemer, hvis du bevæger dig ud i de mest tyndt befolkede områder.

De højeste hastigheder får du desværre kun i de større byer. Til gengæld tilbyder Fullrate forbrugsafregnet internet - det er et rigtigt godt tilbud, hvis du kun bruger dit mobile bredbånd meget lidt, eller udelukkende vil have det i eksempelvis sommerhuset.

M1 dækningskort

se det på M1s hjemmeside.

Telia

Telia har deres eget 3g netværk, og er efter min mening tæt på at tilbyde ligeså god dækning som TDC. Der er dog huller i hele landet i de tyndt befolkede områder, så jeg vil anbefale dig at undersøge dækningskortet, hvis du regner med at ville bruge dit mobile bredbånd udenfor de større byer.

For de fleste vil Telias 3g dækning dog være et glimrende alternativ til TDC og 3.

Telias dækningskort

Se Telias dækningskort

Call Me

Call me benytter sig af Telias dækning, og kan derfor tilbyde gode hastigheder i langt de fleste områder. Bor du på landet, vil det dog være fornuftigt at tage et grundigt tjek på deres dækningskort.

Call me har den betydelige fordel, at de ikke har nogen bindingsperiode

Call mes dækningskort

Call me henviser til Telias dækningskort

Telenor

Telenor har efter min mening den dårligste dækning - men derfor behøver det ikke være et dårligt valg for dig.

I de større byer er dækningen glimrende, og der er også landområder med fornuftig dækning. Men bor du ude på landet, vil du risikere at få en meget langsom forbindelse, så jeg vil anbefale dig at kaste et grundigt blik på deres dækningskort.

Telenors dækningskort

Se Telenors dækningskort

CBB

CBB bruger Telenors netværk. Det er derfor ikke specielt imponerende, medmindre du bor i de større byer, og samtidig tilbyder de ikke specielt hurtigt hastigheder.

De kan dog være et rigtigt fornuftigt valg. Deres priser er lave, så bor du i et område med god dækning er de helt sikkert en overvejelse værd.

Se CBB's dækningskort

CBB henviser til Telenors dækningskort.

Maste databasen

Mastedatabasen er en oversigt over antennepositioner i Danmark drevet af IT- og Telestyrelsen.

Du kan bruge den til at se, hvilke 3g master, der er, der hvor du bor, og om der er planer om at opstille nye. Det betyder, at du kan finde 3g masterne i dit område og undersøge, om der er bygninger, der står "i vejen" mellem masterne og dit hus, og på den måde få en bedre fornemmelse af, hvor god dækningen er, end hvis du havde brugt dækningskortet fra en internetudbyder.

Vær dog opmærksom på, at det ikke er sikkert træer eller huse har særligt stor indflydelse på dækningen, og husk at du i udgangspunktet har 14-dages fortrydelsesret, når du køber mobilt bredbånd - så er du utilfreds med dækningen efter at have bestilt mobilt bredbånd hos en leverandør, kan du få pengene tilbage indenfor 14 dage - også selv om, du har pakket det mobile bredbånd ud.

For at se 3g masterne skal du på forsiden af Maste Databasen vælge tjenestetypen "mobiltelefoni" og teknologien "UTMS". Det er en fordel, hvis du først zoomer ind på den by du bor i, inden du vælger masterne, der skal vises, da det tager flere minutter at finde en komplet oversigt over alle 3g masterne i Danmark frem.