Jeg har modtaget et lidt kryptisk spørgsmål omkring internet hastigheder og trådløst internet:
Hvad er 1 megabyte på trådløst internet?
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er 100% sikker på, at jeg har forstået spørgsmålet rigtigt, men jeg har desværre ikke spørgerens email adresse. Hvis det er dig, der har stillet det, så må du meget gerne skrive en kommentar til indlægget.
Som jeg forstå det, så står du og skal købe en trådløs internetforbindelse, og vil gerne vide hvilken hastighed du skal vælge, hvis du vil kunne downloade 1 megabyte i sekundet.
Se priser på trådløse internetforbindelser
Hastigheder på internetforbindelser
En internetforbindelses hastighed måles normalt i megabit pr. sekund hvilket normalt skrives som Mbit/s eller bare Mbit. Det skaber ofte forvirring, da man normalt måler størrelser på filer på ens computer i megabyte (forkortes MB).
Det er heldigvis nemt at omregne megabit til megabyte - det eneste du skal gøre er at dividere med 8.
Eksempel
Hvis en internetforbindelse har en hastighed på 2 Mbit/s, så kan du downloade 0,25 megabyte pr. sekund da 2 divideret med 8 er 0,25.
Hvis du gerne vil kunne downloade med en hastighed på 1 megabyte pr. sekund, så skal du købe en internetforbindelse med en hastighed på 8 Mbit.
Du skal dog være opmærksom på, at du ikke altid får den hastighed, som du betaler for, da der kan være tekniske begrænsninger f.eks. gamle kabler, som gør det umuligt for dig at bruge "hele" den internetforbindelse du har købt, og hvis du skal bruge en hastighed på 8 Mbit/s, så bør du overveje at købe en forbindelse, som er en lille smule hurtigere.
Særlige forhold ved trådløse internetforbindelser
Hvis du har tænkt dig at købe en trådløs internetforbindelse så skal du være opmærksom på, at den hastighed du får ofte er lavere end den du har bestilt hos din internetudbyder. Det skyldes, at der er mange flere ting, som kan forringe hastigheden på din forbindelse, når den skal leveres gennem luften end når du får den igennem et kabel, der er gravet ned i jorden.
Det vil sige, at når du køber en internetforbindelse med en hastighed på 8 Mbit, så forsøger internetudbyderen at levere en hastighed på 8 Mbit, men hvis du bor et sted hvor der er dårlig dækning, så får du måske kun en hastighed på 4 Mbit.
Når du køber trådløst internet er det derfor vigtigt, at du sørger for at kigge på internetudbyderens dækningskort, så du kan se hvilken hastighed de forventer at kunne levere i dit område.
Når du bestiller, så husk på, at du stort set altid har 14 dages fortrydelsesret (tjek udbyderens hjemmeside), og derfor har mulighed for at levere forbindelsen tilbage, hvis den ikke lever op til dine forventninger.
Se priser på trådløst internet
{ 5 comments }